Flugtvejsplan & Pladsfordelingsplan

FLUGTVEJSPLAN

Flugtvejsplaner og pladsfordelingsplaner er den visuelle visning af de frie områder, der ved en brand skal lede mennesker i sikkerhed. Planen skal skabe et overblik over indretningen af lokaliteterne og vise hvor brandslukningsmateriel og især flugtvejene findes i forhold til din egen placering.

Tegningen skal godkendes hos kommunen og ophænges synligt i lokalet, så den i tilfælde af brand kan være en guide til både ansatte og gæster i bygningen.

Pladsfordelingsplan
Pladsfordelingsplan

PLADSFORDELINGSPLANER

Få udarbejdet en pladsfordelingsplan for forsamlingslokaler hvis der forventes at være mere end 150 personer til stede. Hvis et forsamlingslokale er indrettet til flere end 150 personer.

En pladsfordelingsplan skal mindst indeholde følgende, i det omfang det er relevant for den aktuelle plan:

  • Inventaropstilling, der viser opstilling af borde, stole, scener, barer, andre transportable konstruktioner m.v., samt flugtvejspassager
  • Udgange til det fri. Hvis flugtveje går via flugtvejsgange eller andre lokaler, skal disse være med på planen
  • Antal personer der må være i lokalet med pladsfordelingsplanen
  • Mål på bredde af flugtvejspassager og fri dørbredde
  • Alarmtryk eller varslingstryk
  • Flugtvejsarmaturer og flugtvejspiktogrammer
  • Brandslukningsudstyr
  • ABDL-styrede døre
  • Aktiveringstryk for brandventilation eller røgudluftning
  • Ophængningssted for den aktuelle pladsfordelingsplan.
  • Godkendelsespåtegning

Pladsfordelingsplaner godkendes af kommunen. Eksisterende pladsfordelingsplaner, der tidligere er godkendt af myndighederne kan stadig anvendes, så længe der ikke er ændringer i opstillingen.

BELÆGNINGSPLANER

Få udarbejdet belægningsplaner til midlertidig overnatning i lokaler, der ikke er godkendt til overnatning.

En belægningsplan er en plan, som viser, hvorledes et lokale indrettes til midlertidig overnatning, så det til enhver tid er muligt at komme ud af lokalet. Belægningsplaner skal kun udarbejdes for lokaler, hvor der overnatter mere end 50 personer.

Belægningsplanen skal godkendes af kommunen og planer, der som tidligere er myndighedsgodkendte, kan dog anvendes uden fornyet godkendelse.

Ofte finder midlertidig overnatning sted i lokaler, der ikke er godkendt til formålet. Dette sker typisk i forbindelse med arrangementer som overnatning i institutioner efter børnehavens aktiviteter, eller ved større idrætsstævner, hvor flere klasseværelser på skoler og idrætshaller anvendes til overnatning.

Hvis overnatning skal ske i lokaler, der ikke er godkendt til formålet, er der visse regler, der skal overholdes. I højst 5 dage må der overnatte ikke flere personer end det antal, som lokalet er bygget til at rumme. For eksempel, hvis en børnehave er godkendt til at rumme 60 børn, så må der ikke overnatte flere end 60 børn.

Belægningsplan